tirsdag den 28. oktober 2014

Svar på prøverne...

Så var det idag jeg regnede med at få svar på mine blodprøver ang. Om jeg har PCO/PCOS. Men da jeg så kommer derop, så er der åbenbart 1 af prøverne der er gået tabt, og de må endnu engang tage prøver... Ihhh! Jeg er SÅ træt af at vente på de svar!

Er jo total hypokonder når jeg går ind og læser om det, syntes en del af symptomerne passer på mig.. 

Her er lidt om PCO/PCOS: (Det er tyvstjålet fa www.sygeforsikring.dk )



Mellem 5 og 10 procent af danske kvinder i den fødedygtige alder lider af PCOS – PolyCystiskOvarieSyndrom. Det er en hormonel forstyrrelse, som blandt andet kan gøre det svært at blive gravid. PCOS behandles ofte med en medicin, der oprindelig er udviklet til sukkersygepatienter, men for et par år siden skabte bogen Spis dig gravid stor opmærksomhed om, at den rigtige kost ikke alene kan hjælpe kvinderne til at blive gravide – den har også stor betydning for de øvrige gener, PCOS medfører. Ikke alle eksperter mener dog, at der er tilstrækkelig dokumentation for denne antagelse.


PCOS er ikke en sygdom, men et syndrom. Det betyder, at flere forskellige kriterier skal være opfyldt, for at man får diagnosen. For det første skal man lide af PCO, som betyder, at der dannes unormalt mange ægblærer i æggestokkene. Selve æggestokken er også større end normalt.
Hvis man derudover har uregelmæssige eller udeblevne menstruationer og forhøjet mandligt kønshormon, kalder man det samlet et syndrom – PolycystiskOvarieSyndrom – altså PCOS.

Og hvor mange kvinder lever med PCO uden at mærke noget til det, ser det ofte helt anderledes ud med PCOS.

Man kender ikke årsagen til PCOS til bunds, men man ved, at der både er arvelighed og livsstil involveret.

Symptomerne på PCOS kan variere meget fra kvinde til kvinde, men blandt de typiske gener er:

-Uregmæssig menstruation/ ingen menstruation.
- Vægtøgning især som "æblefacon".
- Øget behåring.
- Uren hud.
- Træthed.
-Forhøjet testosteron.
- Sukker "Narkomani".
- Manglende mæthedsfornemmelse.
- Søvn problemer.

Mange af disse symptomer skyldes, at PCOS kan føre til insulinresistens, det vil sige, at man har nedsat følsomhed overfor insulin. Det svækker musklernes evne til at optage sukker, og det betyder igen, at kroppen forsøger at kompensere ved at producere mere insulin. Resultatet er, at blodsukkeret og insulinniveauet hele tiden er forhøjet hos patienter med PCOS.

Og det er her, kost og livsstil kommer ind. Filosofien er, at hvis man spiser en insulinsænkende kost, lindres mange af de symptomer, som kvinder med PCOS har – og ikke mindst får de lettere ved at blive gravide.

Speciallæge i gynækologi og obstetrik Bjarne Stigsby er hovedforfatter til ”Spis dig gravid” og opfinder af den kost, som anbefales PCOS-kvinder. KISS-kost, som den kaldes (det står for Klinisk Insulin Sænkende Kost), tager netop sigte på at sænke insulinniveauet.

Kosten – som Bjarne Stigsby ikke vil kalde en diæt, men en livsstilsomlægning – går i korte træt ud på, at man skal spise en kost, der består af en tredjedel protein, en tredjedel fedt og en tredjedel kulhydrater – fortrinsvis de langsomme kulhydrater. Og desuden skal man være fysisk aktiv. 30-40 minutters moderat fysisk aktivitet dagligt og en time om ugen, hvor man får sved på panden.

Kosten er ens for alle, uanset hvor udtalte deres symptomer er. Og ifølge Bjarne Stigsby burde mange mænd også følge principperne. For også mænd kan lide af insulinresistens. Mange ved det bare ikke, fordi de mangler det signalapparat, der fortæller, at noget er galt, som kvinderne har i den uregelmæssige eller udeblevne menstruation.

Alle symptomer lettes med den rigtige kost

Bjarke Stigsby har sammen med Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet gennemført et forsøg med det formål at bevise den insulinsænkende kosts evne til at afhjælpe PCOS eller helt fjerne symptomerne. De deltagende kvinder skulle have et ønske om at blive gravide, og det var en fejl, siger Bjarne Stigsby i dag. Flere af kvinderne blev nemlig hurtig gravide, og en graviditet ændrer så meget hos kvinden, at de forskellige prøver ikke længere kunne bruges. De gravide måtte derfor udgå af forsøget.

Derfor er forsøget heller aldrig publiceret, men der var dog tilstrækkelig mange kvinder, der var med hele vejen, til at Bjarne Stigsby kan konkludere, at kosten hjalp på deres PCOS.

Ifølge Bjarne Stigsby hjælper den specielle kost på alle de symptomer, PCOS-ramte kvinder kan have. Fra overvægt til mandlig hårvækst. Cirka halvdelen af PCOS-ramte kvinder er overvægtige, mens resten er normalvægtige. Men kosten er den samme – blot kan de normalvægtige spise mere af den, bare de holder sammensætningen med en tredjedel af hver af de tre hovedgrupper.

Gode resultater

Insulinresistens er dels medfødt, dels skyldes det livsstilen – altså kost og fysisk aktivitet, siger Bjarne Stigsby.

- Og da man ikke kan ændre på den måde, vi er skruet sammen på genetisk, er det oplagt at tilpasse livsstilen, så den passer til den genetiske disposition, siger han.

Det er for tid og evighed, man skal holde sig til den insulinsænkende kost, hvis man lider af insulinresistens, understreger Bjarne Stigsby og illustrerer det med følgende:

- Hvis man er født som dieselbil, så skal man altså ikke tro, man kan køre på benzin.

En væsentlig del af fertilitetsbehandlingen på Bjarne Stigsbys klinik består af livsstilsændring. Og resultaterne er gode. For en tredjedel af de børn, der er kommet ud af det, gælder det, at der ikke er sket andet med moderen, end at hun har lagt sin kost om. Og langt de fleste er blevet gravide uden brug af hormoner. Det gælder for 77 procents vedkommende, at de er blevet gravide ved en kombination af omlægning af livsstilen kombineret med medicin mod PCOS.

Ingen beviser på at kosten har betydning

Odense Universitets Hospital oprettede i 2006 som det første sted i Danmark en særlig klinik for kvinder med PCOS. I klinikken arbejder endokrinologisk og gynækologisk afdeling sammen, fordi kvindernes symptomer rammer begge specialer.

Klinikken har netop gennemført 46 videnskabelige artikler om PCOS med henblik på at udgive en evidensbaseret folder til kvinder med PCOS om blandt andet kost, motion og medicins betydning for PCOS. Diæten, motion og medicindoser varierede i de forskellige artikler. Resultatet af denne gennemgang er ifølge overlæge, dr. med Pernille Ravn fra PCOS-klinikken, at der ikke er videnskabeligt bevis for, at en kost med højt indtag af protein og lavt indtag af kulhydrater (som KISS-kosten) er bedre for kvinder med PCOS end andre diæter.

Det vigtigste er, at overvægtige kvinder med PCOS taber sig. Det mest effektive er en diæt på 1500 kalorier dagligt, og det har ingen betydning, hvordan den diæt er sammensat, siger hun, bare kvinderne taber sig, og at de holder vægten. Hun anbefaler derfor, at man lever efter de officielle kostråd, men holder sig til de 1500 daglige kalorier. Det gør hun, fordi det er relativt enkelt at følge de officielle kostråd, men hun understreger dog, at hvis kvinderne kan tabe sig ved at følge en insulinsænkende kost, er det fint – bare de altså taber sig.

Den holdning er Bjarne Stigsby helt uenig i.

- Et kilo krop skal bruge en bestemt mængde insulin. Og et højt insulinniveau hæmmer forbrændingen. Derfor hænger insulin-niveauet og vægten sammen, siger han.


Så nu venter jeg da bare endnu engang på svar.. :(
Det at jeg ikke har nemt ved at blive gravid, eller måske ikke kan blive det, det gør mig som sådan ikke noget lige pt. da jeg slet ikke har børn i tankerne.. Men det får jeg måske en dag..

lørdag den 25. oktober 2014

Nyt program og ny Biosignatur måling!

Jeg fik lavet ny måling igår! Og jeg havde håbet på det bedste! Syntes nemlig selv at det havde været nogle gode uger.. Alle mine målinger var også blevet bedre og min fedt% var faldet lidt, men slet ikke i den grad jeg havde håbet på.. Øv bøv..

Min vægt ligger og svinger imellem 71 og 72kg pt.. Den vil åbenbart bare ikke ned under 70kg 👎..   

Selvom jeg har spist ude en del gange, så har jeg alligevel været god til at kompensere for det, ved f.eks at skippe et af mine måltider og så vælge det fornuftige på menukortet.. 


Rispapirruller med grøntsager og laks med søde Kia.

Mit nye program er et styrkeprogram så jeg kan blive piv stærk! Har et ønske om at blive god til Pull-Ups igen, kunne sidste år tage 15 stk på en god dag.. Pt. Kan jeg på en god dag kun tage 6-8stk.. Men jeg er også blevet en del tungere siden.. 


Selfie efter træning.

Da jeg trænede med Jonas igår blev det til 50 pull-ups!  5stk 10 gange supersettet med DB incline bænkpress.. Jeg var en presset pige!  Da der senere i programmet stod push-ups på programmet var jeg virkelig bange for at brække næsen ved nogle af de sidste gentagelser!  Super fedt program! Og glæder mig til at få afprøvet benprogrammet i morgen! 

Dette program er igen 3-split delt op således:  

Bryst/Ryg
Ben
Arme/skulder

Efter hver styrketræning er der indlagt 10-12min. HIIT .. 

Denne gang køre jeg alle 3 dage i streg og så 1 hviledag.. Og nu har jeg fået strenge ordrer på at holde en HEL hviledag! Dvs. Ingen løb eller anden cardio!  Vi skære også ned på mit løb igen, da det lige tog lidt overhånd for mig, og det stresser muligvis min krop mere end det gavner..  Og det er jo ikke meningen! 
Før og efter 9km løb.


Vi prøver også at lave lidt om i kosten, da jeg i øjeblikket venter svar på om jeg har PCO..  Så jeg kommer nu til at køre 4 dage helt lowcarb, og så blir det en ordentlig carbfest på 5. Dagen! Blir spændende og se hvordan min krop reagere på det! 

Har ventet svar på prøverne i snart en måned og er ved at blive idiot af at gå og vente! Håber jeg får svar ved lægen på tirsdag! 

Men det vil jeg fortælle mere om i et andet indlæg..  Indtil da kan du/i læse mere om det på Camilla's blog lige her , hun har selv lige fået diagnosen PCO/PCOS..


Ha en lækker weekend!