mandag den 22. september 2014

Fødselsdag, disciplin og rygrad..

Jeg havde fødselsdag i tirsdags og er nu blevet 25! Vildt! Jeg føler mig dog stadig som en på 20! :)

Eller rettere VI havde fødselsdag, for jeg deler dagen med mine 2 skønne brødre :) Brian og Christian..



Jeg havde en fantastisk dag, som startede i selskab med min roomie Sine og min veninde Kia..Vi spiste fødselsdags brunch, hvor vi selv havde tilberedt det hele.. Mega lækkert! Kia havde taget glutenfrie boller med, lavet proteinpandekager, æggekage og købt pålæg.. Jeg havde lavet skyr med müsli og bagt sund gulerodskanel kage..




Efter brunch kørte Kia og jeg til Aars for at træne i Fit&Sund i Aars.. Super fint center, med alt hvad man lige skal bruge, og masser af god vejledning fra fysioterapeuter, hvis der er noget man ikke lige har styr på, og som man gerne vil have hjælp til eller hvis man bare gerne vil spørge om noget..





Efter træningen havde Kia planlagt noget jeg ikke vidste noget om.. Vi endte ved Himmerland golf og spa resort, hvor hun havde planlagt vi skulle en tur i den svømmehal/spa der er der.. Vi havde det hele for os selv! Så efter vi havde brugt tid i boblebadet skulle vi lige prøve vandrutsjebanen af, den var god!

Efter spa, kørte vi hjem til mig igen, så jeg kunne gøre mig klar inden jeg skulle ud og spise med mine brødre og vores forældre på Bones..
 På turen hjem fra spa havde Kia bagt protein muffins! De var lækre! Og lys havde hun da også lige sørget for :)  <3




Og så var den dag faktisk gået... Super lækker dag, og når man hygger sig og er i godt selskab, ja så går tiden bare aaaaalt for hurtig!




Jeg fulgte ikke min plan på min fødslesdag.. Overhovedet! Men de efterfølgende dage havde jeg virkelig også svært ved det.. Torsdag aften til Lørdag aften var jeg i Århus, og det var egentlig ikke fordi det var så slemt, men der røg alligevel ting indenbords som jeg normalt holder mig fra, og når jeg først får lidt med sukker, så har jeg svært ved at stoppe igen, det er SÅ dumt!

Og så i går da der blev holdt fødselsdag for familien.. Jo jo, jeg havde da bagt glutenfrie boller, og sund kage, meeeeen, jeg ved også at jeg er nød til at lave nogle "almindelige" ting, da det altså ikke er alle der tager lige godt imod mine kreationer.. 





Bollerne blev dog gode, og de fleste kunne også li dem, kagen blev også god, men min bror Brian, syntes bestemt at vi skulle ha lagkage nu når det var fødselsdag, så sådan en havde han altså lavet, og ja den smagte jeg et lille stykke af..

Og så havde min bror Christian besluttet at vi skulle have pålægskagemand til aftensmad.. Og den var nok ikke ligefrem glutenfri.. Det smagte jo alt for godt! Og fik da også næsten smagt et lille stykke med det hele! Ups.. Og til dessert havde han bestemt sig for vi skulle have pandekager, og ja det var heller ikke den sunde af slagsen.. Og dem fik jeg også, OG med is på... Hvor blev min rygrad og disciplin lige af?!



Jo jo, det er også kun engang man bliver 25, det ved jeg godt.. Men her på det sidste har jeg bare haft lettere ved at "falde i" og det skyldtes klart at jeg ikke har en deadline og et specifikt mål som jeg skal nå!


På onsdag skal jeg have lavet Biosignaturmåling igen, og jeg frygter det værste, jeg kan dog håbe på at alt det lækre mad er gået lige i musklerne på mig! :) 

Men fra nu af sætter jeg mig et nyt mål for hver måling, for nu skal der altså ske noget! Alt efter hvad målingen siger på onsdag, så sætter jeg et nyt mål ud fra den, det skal jeg nok lige skrive mere om efter på onsdag :) 


For jeg ved jo jeg kan! Jeg har gjort det før! 



God mandag! .<3 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar